Artikler

DM skoleskydning 2023

Faxe Skytteforenings samarbejde med Rolloskolen.

5B fra Rolloskolen har gennem hele efteråret regelmæssigt besøgt Faxe Skytteforening, både på vores 50-meter- og 15-meter-baner, for at forsøge at kvalificere sig til landsdelsfinalen i Skole-DM i skydning.

Pensionistbanden, Jes I, Rene, Benny, Klaus og Jes L har udfoldet deres pædagogiske evner og forsøgt at putte lidt skydefærdigheder og -teori ind i de skønne børn fra Rolloskolen. Samarbejdet og efterårets træning har båret frugt og det lykkedes os at få hele 2 hold kvalificeret til landsdelsfinalen der afholdtes lørdag den 18. november i Næstved. Elever, lærere, forældre og søskende samt 2 af vores instruktører drog til Næstved for at sætte Faxe på verdenskortet.

I Næstved mødtes i alt 20 hold for at kæmpe om 2 pladser til finalen. Alle elever var koncentrerede og fokuserede og der blev slået flere personlige rekorder og det lykkedes for hold 1 at skyde 574 point (ud af 600 mulige) og for hold 2 at skyde 557 point. De 2 hold blev henholdsvis vinder og nr 6 i landsdelsfinalen.

Dermed kvalificerede hold 1 sig til finalen, der afholdes 25. november i Vingsted. Hold 1 består af Zilke, Olaf, Joey og Asta og hold 2 består af Victor, Sara-Sofie, Matteo og Freya.

De 2 instruktører fra Faxe Skytteforening, der dagen igennem holdt styr på skytter, nerver og point var Klaus og Jes L.

Vi ønsker alle skytter tillykke med de flotte resultater og de 4 skytter og 2 instruktører pøj pøj på lørdag.